Velkommen til Bededagsløbet på Løvelbanen
Endelig ser det ud til at vinteren har sluppet sit tag og foråret viser sig. Dermed er det også tid til Bededagsløbet.
Vi glæder os til endnu engang at slå dørene op til en festdag på Løvelbanen fredag d. 5 maj.
Det bliver fint vejr siger vejrudsigten, tilpas til at tage plads i bakkerne, nyde udsigten, det store leben og selvfølgelig løbet.
Planlægningen har været i gang længe og vi er klar med godt ræs, kolde fadøl og gode grillpølser.
Der kan handles tre steder. I klubhuset hvor udvalget er størst, i “hullet” nedenfor billetsalget og på langsiden.
Det er vores chance for at tjene penge til klubkassen og dermed til sporten. Derfor er det ikke tilladt at medbringe madpakker eller drikkevarer på banen.
Til gengæld er man meget velkommen til at spise sin medbragte mad på parkeringspladsen.
Der sælges også billetter ved indgangen til 150 kroner stykket. Børn under 12 år i følge med voksne, kan komme ind gratis.
Der kan betales med kontant og Mobilepay ved indgangen og i vores boder. Vi tager IKKE Dankort.
Tidsplan
Tidspunkt | Heats | |
06.00 | Depotet åbner | |
07.00 | Officialmøde | |
07.30 | Førermøde | |
08.00 | Træning Crosskart | |
Træning Rallycross – 30 min | ||
Træning Crosskart Mini + 85 | ||
Baneservice | ||
09.45 | 1. heatrunde Rallycross | 7 |
1. heatrunde Crosskart | 8 | |
2. heatrunde Rallycross | 7 | |
Pause / Baneservice | ||
12.30 | 3. heatrunde Rallycross | 7 |
2. heatrunde Crosskart | 8 | |
4. heatrunde Rallycross | 7 | |
3. heatrunde Crosskart | 8 | |
Semifinaler Rallycross | 2 | |
Finaler Crosskart | 7 | |
Finaler Rallycross | 4 |